![]() |
![]() |
År 2010
Galten-Rotary klub åbner igen mulighed for at tilbyde unge fra Galten kommune i aldersgruppen 16-22 år, et ophold i udlandet til sommer.Rejsens varighed kan blive 2-3 uger. Galten Rotary betaler rejsen, deltagerne skal kun sørge for lommepengene.
Ansøgningsskema kan udfyldes ved at klikke ind på, www.galten-rotary.dk, under punktet "unge udsendte" det er midt på denne side.
Ansøgningsfristen er den 19/2-2010
Unge fra Galten Kommune har de seneste år deltaget i rejser til bl.a. Tjekkiet,
Tyskland, Finland, Holland, England, Tyrkiet og Spanien.
Galten Rotary Klub skaffer penge til forskellige aktiviteter i Galten området. I flere år har 3 - 4 unge fra Galten Kommune hvert år været udsendt på ungdomslejre rundt om i Europa. Alle har været meget begejstrede for denne oplevelse, og der er etableret nye venskaber med andre unge fra andre dele af verden.
Rotary Int. afholder ungdomslejre forskellige steder i Europa, hvor unge mennesker bliver privat indkvarteret hos lokale Rotarianere, der også er arrangører af opholdet, udflugter og alle andre aktiviteter. Indkvartering kan også ske i grupper i små lejre, under opsyn af Rotary medlemmer.
Disse sommerlejre har været gennemført i mange år med Rotary International som arrangør, og de er blevet en meget populær aktivitet. Varigheden er normalt 2 uger, undtagelsesvis 3 uger og foregår i sommerferieperioden.
Du kommer til at opleve det fremmed lands sprog og kultur på en mere nærværende måde end den man oplever som almindelig turist.
Samtidig er du i hele perioden sammen med andre unge fra andre lande i Europa.
Rotary Galten betaler både rejse og ophold. Det eneste du selv skal betale er lommepenge.
Er du interesseret i at komme i betragtning, bedes du udfylde nedenstående ansøgning. Da vi forventer, at der kommer flere ansøgere end de økonomiske rammer tillader, vil der ske en udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger.
Såfremt du kommer i betragtning, vil du blive indkaldt til en nærmere samtale, hvor formålet er at lære dig lidt nærmere at kende med henblik på den endelige udvælgelse af de heldige deltagere.
Den endelige udvælgelse vil finde sted kort tid efter udvælgelsessamtalerne har fundet sted, og alle der har indsendt ansøgning vil blive orienteret om udfaldet.
Med venlig hilsen
Galten Rotary Klub
OBS !! ansøgningsfrist 19 februar 2010
- på værdig vis at repræsentere Danmark
- på værdig vis at repræsentere Rotary
- at overholde de foreskrevne bestemmelser herunder bl.a.
- ingen drikkeri
- ingen parforhold
- ingen ulovlige stoffer
- at aflevere Galten Rotarys vimpel til de fremmede klubber (gerne 2)
- at huske egen, mindre (men gerne dansk) gave til værtsfamilierne (2 familier)
- at suge til sig af al den kultur, der mødes
- erindre oplevelser / scrap-bog ?
- skriftligt at redegøre for turen, mod forlangende, til brug som pressestof i Galten Folkeblad
- at genfortælle disse på Galten Rotarys ordinære møde 3. mandag i september ved hjælp af powerpoint show suppleret med fx postkort eller andet fra turen
- levende at fortælle om egne oplevelser til venner/familier m.v.
- selv at betale egne lommepenge
- at betale rejseomkostningerne til og fra Danmark, beregnet ud fra rejsemåde/-mål bestemt af Galten Rotary Klub/Rotary International
- at betale rejseforsikring for hele rejseperioden
- at informere om Rotary - formål, ideer, opbygning m.v.
- at udstyre dig med Galten Rotary Klubs vimpel
- at din kontaktperson, der til enhver tid vil stå til rådighed for dig er,:
Søren Johansen tlf.: 86945033 e-mail : gts@post.tele.dk
Hjælpeskemaet skal alene virke som 'huske-seddel' for alle parter,
og udestående spørgsmål besvares til enhver tid af din kontaktperson.